Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. marts 2021

Snydesager fra Danish Dynamite er i gang

 

Efter aftale med hovedbestyrelsen skal vi informere om, at der i øjeblikket pågår knap 10 sager om snyd i forbindelse med Danmarks Bridgeforbunds Danish Dynamite-turneringer på BBO. Foreløbig er én sag gået videre til en nordisk anti-cheating committee, og de pågældende spillere er blevet underrettet. Flere andre sager er i øjeblikket ved at blive undersøgt. Endvidere er en spiller, som ikke er medlem af DBf, blevet udelukket fra Danish Dynamite på grund af en stærk formodning om snyd.

Hovedbestyrelsen beklager, at der muligvis forekommer snyd i turneringer på nettet. Men hovedbestyrelsen håber, at offentliggørelsen af, at der er sager i gang, kan være med til at forebygge fremtidige tilfælde af snyd.

Mistanke om snyd i forbindelse med Danmarks Bridgeforbunds turneringer på nettet kan indberettes til turneringslederen i den pågældende turnering eller til turneringsadministrator Erik Wied, erik@bridge.dk.