Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
29. april 2021

Ægtepar er favoritter ved mixed-DM

 

DM for mixed hold bliver afviklet i denne weekend, og en stribe spændende hold er klar i startboksene. Blandt favoritterne er Aarhus-mandskabet Johan Hammelev, som består af tre ægtepar: Rikke og Nils Mønsted, Marlene og Jens Ove Henneberg samt holdkaptajnen og Camilla Bo Krefeld. Hammelev og co. bliver budt op til pardans af Dennis Koch-Palmund, der spiller sammen med fruen, Charlotte, foruden Trine Bilde og Tom Nørgaard. Også Leise Hemberg er blandt favoritterne. Holdet består af Leise og Rico Hemberg, Lone og Bo Bilde samt Susanne Buus Thomsen, Claus Lund og Flemming Poulsen. Også Henning Østergaard kan forventes at blande sig i kampen om titlen. Østergaard mønstrer ligeledes to ægtepar: Tina Ege og Ole Raulund samt Stense Farholt og Henrik Caspersen. Med på holdet er desuden Jan Pedersen, Helle Rasmussen, Bettina Kalkerup samt naturligvis kaptajn Østergaard selv. Du kan se alle tilmeldte hold her

DM for mixed hold afvikles på RealBridge, da det ikke kan lade sig gøre at spille turneringen i Svendborg som oprindeligt planlagt. Til gengæld er der mulighed for at ugle både fredag, lørdag og søndag via dette link. Der spilles fredag fra kl. 12-19 og lørdag fra 9.30-18. Søndag går de fire bedste hold videre til semifinaler samt guld- og bronzekamp. Medaljeopgørene spilles fra kl. 10-16.50, mens de øvrige hold kan vælge at deltage i en monrad søndag, som afvikles fra kl. 10-17.20. Transmissionen for ugler foregår med 20 minutters forsinkelse.

Som ugle har du også mulighed for at få live kommentarer. Du kan selv vælge, hvem du vil lytte til, og du har endda mulighed for selv at kommentere. Se hvordan i denne video.

Resultaterne fra mixed-DM kan ses her.