Inspiration til klubberne
Efter klubdagen i november 2019 var det et vigtigt fokusområde at sikre klubberne et solidt ejerskab til udvikling og innovation i DBf’s udvalgsstruktur. Derfor blev det besluttet at omdefinere Breddeudvalget til et Innovationsforum med større fokus på at afprøve nye tiltag og danne netværk mellem DBf’s klubber og skabe større grundlag for videndeling.
Idéerne i Innovationsforum spænder vidt, og vi præsenterede nogle af de arbejdsområder som Innovationsforum har arbejdet med i nyhedsbrevet fra juni.
Et af de ting der har været arbejdet på, er en inspirationspjece som klubberne kan søge inspiration i, i arbejdet med fastholdelse og rekruttering af medlemmer. Vi håber at den kan bidrage til nogle gode snakke ude i klubberne.
Du kan læse inspirationspjecen her og det medsendte brev her.
Inspirationspjecen er et dynamisk dokument, og vi modtager meget gerne inputs til pjecen på dbf@bridge.dk.
Innovationsforum har også fået et afsnit på hjemmesiden. Du kan tilgå siden under Klubinfo, via forsiden eller her.
På denne side vil du kunne følge med i Innovationsforums arbejde og andre spændende tiltag i DBf. Siden opdateres jævnligt. På siden finder du også et forum som alle er velkommen til at bruge til videndeling.


