02. juli 2021
Online festivalen nærmer sig
Nu er der ikke længe til, at det går løs på RealBridge til Online Bridgefestival 2021, så husk endelig at melde dig til.
Online festivalen spilles i dagene d. 9. - 18. juli.
Hvad er der på programmet?
Hver dag - undtagen festivalens første og sidste dag - er der tre daglige bronzeturneringer, som er gratis for alle.
Kær turnering har mange navne. Ingen festival uden VINOBLE, som i vores online-program hedder Online Festival hold. Holdturneringen afvikles mandag-tirsdag, som det kendes fra VINOBLE, og spilles i styrkeopdelte rækker. Der er tilmeldingsfrist til holdturneringen nu på søndag d. 4. juli kl. 23.59.
Også de velkendte parmesterskaber bliver afviklet på online-festivalen. Det gælder åben, mixed, dame og senior samt DM for begyndere. Tilmeldingen til mixed par er nu lukket, men det er stadig muligt at melde sig til de andre parmesterskaber.
Alle parmesterskaberne er i år med fri tilmelding. Der bliver deltagergebyr på nær ved DM for begyndere for spillere med højest to års bridgeerfaring. Denne turnering er gratis. Sideløbende med DM for begyndere afholder vi en begynder-turnering for bridgespillere med højest fire års bridge-erfaring. Også denne turnering er gratis.
Alle tilmeldinger foregår som altid på Flexbillet her.


