12. juli 2021
De første dobbelte bronzevindere er kåret
Søndag eftermiddag vandt Karin Bech og Kent Gath åben række ved online festivalens bronzeturnering. Karin og Kent sejrede også lørdag formiddag og blev dermed første par i år, som tog en dobbelt bronzesejr. Jesper Kragh har også allerede vundet to bronzeturneringer, om end med to forskellige makkere - Claus Tegtmeier og Per Gaunø. Du kan se listen over alle bronzevindere her.
Højeste vinderscore i de bronzeturneringer, som er afviklet med par-opgørelse, indehaves indtil videre af Inga og Gunnar Biltoft. Inga og Gunnar kom først over stregen i 28+ rækken søndag formiddag med imponerende 65,28 %.
Bronzeturneringerne spilles tre gange om dagen - kl. 10, 14.30 og 19. Du kan se alle tilmeldingslink her.


