Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
16. juli 2021

Netmesteren skal findes i weekenden

 

Lørdag og søndag bliver danmarksmestrene i åben par fundet på nettet for første gang i historien. 20 par er klar til at duellere om den fornemme titel. Stig Werdelin og Henrik Kruse Petersen var blev nummer to i DM for seniorpar på en målfoto-finish, men tager et nyt skud på et danmarksmesterskab i åben par. Werdelin og Kruse bliver budt op til dans af blandt andre Mathias Bruun og Frederik Bjerregaard og de forsvarende mestre fra 2019, Lars K. Nielsen og Flemming Poulsen. Også Henning Østergaard og Peter Fredin er et godt bud på guldmedaljerne. Henning Østergaard har allerede en sølvmedalje fra mixed par sammen med Bettina Kalkerup. Du kan se hele deltagerlisten her.

DM for åben par spilles på RealBridge som en alle mod alle-turnering med syv spil pr. runde. Festlighederne begynder kl. 9.30 begge dage og slutter kl. 18.50 lørdag og 17.45 søndag.

Du har mulighed for at ugle hele DM via dette link. Af sikkerhedshensyn er der indlagt 30 minutters forsinkelse, så transmissionen begynder kl. 10.00 begge dage.