31. januar 2022
Giv makkerskabet et serviceeftersyn
Måske kan dit makkerskab blive endnu bedre. I det nye nummer af Dansk Bridge fortæller Jonas Houmøller om, hvordan I giver makkerskabet et serviceeftersyn.
I bladet kan du også læse om nyheder til bridgefestivalen i Svendborg, du kan følge med, når Frederik Bjerregaard sætter to vanskelige spil fra 1. division under lup, og så kan du lære, hvorfor damer og bønder nogle gange skal kastes i grams.
Februarnummeret af Dansk Bridge bliver udsendt til klubberne i begyndelsen af februar. Men allerede nu kan du læse nummeret her på hjemmesiden under Medlemsinfo, ligesom du kan finde bladet via appen Dansk Bridge.


