27. februar 2022
Handicapforbedringer giver præmier
Pernille Kirkeskov Hansen og Lene Hesseldal forbedrede deres handicap med hele 1,32. Dermed snuppede Skælskørparret førstepladsen i den landsdækkende handicapturnering, som blev afviklet søndag den 27. februar. Henrik Aagaard og Jens Cassøe fra Viborg Ny Bridgeklub blev nummer to med en forbedring på 1,26, mens tredjepladsen gik til Peder Arberg og Ole Gyrup fra holstebro Bridgeklub, som gik 1,15 ned i handicap. Du kan finde link til alle resultater her.
Der er præmier fra DBf til de fem største handicapforbedringer på landsplan. Sekretariatet vil i den kommende uge tage kontakt direkte til vinderne.
I alt 74 par deltog i turneringen fordelt på seks heats fra Nordjylland til Bornholm.


