01. marts 2022
Trine Bilde træder ind på damelandsholdet
Damelandsholdet til VM i Italien er nu fuldtalligt med seks spillere, idet Trine Bilde træder ind på holdet. Trine Bilde har spillet divisionsbridge i mange år og har adskillige medaljer på cv'et. Senest vandt hun sammen med Tom Nørgaard guld i mixedrækken i online-DM for hold, som blev afviklet i foråret 2021.
De danske farver i damerækken repræsenteres herefter af: Dorte Cilleborg Bilde - Anita Buus Thomsen, Lone Bilde - Helle Rasmussen samt Charlotte Koch-Palmund - Trine Bilde. Coach for damelandsholdet er Peter Westrup.
Damelandsholdet kvalificerede sig ikke direkte til VM ved den europæiske Qualifier i august, men blev inviteret, fordi andre hold meldte afbud. Muligheden for at deltage med et damehold opstod sent, og det har derfor været en udfordring for spillerne at få fri til at deltage. Trine Bilde kan da heller ikke være med fra start, men støder til holdet i Italien i løbet af turneringen. Bilde vil kunne spille med i den sidste del af kvlifikationen samt eventuelle playoff-kampe.
Med damernes deltagelse i VM har Danmark fuld plade, idet vi i forvejen har hold med i de tre øvrige rækker - åben, senior og mixed.
VM spilles i Italien fra den 27. marts til den 9. april. Der kommer senere mere optakt her på siden, ligesom vi varmer op i martsnummeret af Dansk Bridge.
Trine Bilde:



