Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
28. marts 2022

NM-hold med rutine og fornyelse

 

Mens VM i Italien er i fuld gang, er landsholdet til det næste internationale mesterskab udtaget. I slutningen af maj afvikles de nordiske mesterskaber i Finland, og her bliver de danske farver repræsenteret af:

Åben række:

  • Michael Askgaard - Kasper Konow
  • Andreas Marquardsen - John Norris

Damerække:

  • Lone Bilde - Helle Rasmussen
  • Sophie Bune - Amalie Bune

Peter Westrup er kaptajn for begge rækker, mens Morten Rasmussen Bune er coach.

I åben række er der masser af erfaring hos begge par. Michael Askgaard - Kasper Konow er stampar på landsholdet og har adskillige medaljer fra internationale mesterskaber. Andreas Marquardsen - John Norris har også vundet internationalt metal - blandt andet har John Norris en sølvmedalje i pokalskabet helt tilbage fra EM 1993, hvor han spillede sammen med sin far, Georg Norris.

Lone Bilde - Helle Rasmussen i damerækken har ligeledes mange gange trukket landsholdstrøjen over hovedet. Parret bliver suppleret af juniorerne Sophie og Amalie Bune. Søstrene har begge flere juniormedaljer og skal nu prøve sig af på en større scene.

NM bliver afviklet i Kuopio i det centrale Finland fra den 26. til den 29. maj.

 

Andreas Marquardsen og John Norris har kvalificeret sig til slutspillet i 1. division og er nu udtaget til NM: