26. april 2022
Nye navne på landsholdet til EM
Christian Lahrmann - Lars Blakset og John Norris - Andreas Marquardsen er nye navne på landsholdet i åben række. Kun Kasper Konow - Michael Askgaard går igen i forhold til det hold, som var en hårsbredde fra at kvalificere sig til kvartfinalerne ved VM for nylig.
Udtagelsen markerer landsholdsdebut i de voksne rækker for det 19-årige talent Christian Lahrmann. Til gengæld er der masser af rutine på den anden side af bordet i skikkelse af 61-årige Lars Blakset. Lahrmann - Blakset har kun spillet sammen i et års tid, men har haft en succesfuld sæson, hvor parret blev bedst i multiholdberegningen i 1. division og vandt DM sammen med det andet nye par på landsholdet, John Norris - Andreas Marquardsen. Norris - Marquardsen er i øvrigt også på åben række-landsholdet til NM i maj sammen med Kasper Konow - Michael Askgaard.
Også på seniorlandsholdet, som vandt bronze ved VM, er der udskiftning. Knud-Aage Boesgaard - H.C. Nielsen kommer ind i stedet for Dorthe og Peter Schaltz. Danmark har i de senere år haft stor succes blandt veteranerne, og Boesgaard - Nielsen var med til at vinde VM i 2019. De øvrige spillere på seniorlandsholdet er Steen Schou - Jørgen Hansen, som også var på guldholdet fra 2019, samt Dennis Koch-Palmund - Klaus Adamsen.
Både mixed- og damelandsholdet er uændrede i forhold til VM, bortset fra at tredjeparret i dametruppen, Charlotte Koch-Palmund - Trine Bilde, ikke er med.
EM afvikles på Madeira fra den 12. til den 22. juni. Her er alle de spillere, vi skal heppe på:
Åben række
- Kasper Konow - Michael Askgaard
- John Norris - Andreas Marquardsen
- Christian Lahrmann - Lars Blakset
Kaptajn: Bo Lønberg Bilde
Damerække
- Anita Buus Thomsen - Dorte Cilleborg Bilde
- Helle Rasmussen - Lone Bilde
Kaptajn: Maria Dam Mortensen
Seniorrække
- Steen Schou - Jørgen Hansen
- Dennis Koch-Palmund - Klaus Adamsen
- Knud-Aage Boesgaard - H.C. Nielsen
Kaptajn: Povl Sommer
Mixedrække
- Camilla Bo Krefeld - Johan Hammelev
- Marlene Henneberg - Jens Ove Henneberg
- Signe Buus Thomsen - Peter Jepsen
Kaptajn: Claus Lund
Landsholdene er valgt af udtagelseskomiteen bestående af Bo Bilde, Povl Sommer, Morten Bilde, Peter Westrup, Jan Nielsen og Rico Hemberg.
Ungdom og erfaring på landsholdet - Christian Lahrmann og Lars Blakset:



