Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
20. maj 2022

Elitespillere fejrede 80-årig i Ribe

 

Da Peder Vestergaard fra Ribe for nylig fyldte 80, fik han en usædvanlig gave: Syv elitespillere troppede op i Ribe Bridgeklub til en turnering, hvor de spillede med og mod Peder Vestergaard.

Døtrene Dorthe og Linda havde sammen med deres familier organiseret den utraditionelle overraskelse. Det fornemme selskab bestod af: H.C. Nielsen og Steen Schou, som begge er seniorverdensmestre fra 2019, Jacob Røn, der er juniorverdensmester fra 1997, samt Leif Thomsen, Frederik Mørk, Hans Werge og Søren Justesen, der alle tilhører danmarkseliten. 

Peder Vestergaard var begejstret for gaven:

"Det er helt fantastisk. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle komme til at spille med og mod så dygtige spillere," fortæller han til det lokale Ribe-medie Ryk Ind.

Du kan se billeder og læse hele artiklen i Ryk Ind her.