30. maj 2022
Intelligente medarbejdere spillede bridge
Medarbejderne på virksomheden Intelligent Systems i Hadsund var for nylig inviteret til et utraditionalt fyraftensarrangement: Bridge. Selv om ingen havde prøvet spillet før, viste medarbejderne, at de levede op til virksomhedens navn og fangede hurtigt ideen. Læs om it-folkenes mødes med kortspil i det nye nummer af Dansk Bridge.
Juninummeret fortæller også om andre måder at få bridge ud i samfundet på: I april prøvede en flok københavnske spillere en ny turneringsform - pubcrawl. Turneringen var henlagt til tre af hovedstadens listige steder med indlagte gåture imellem etablissementerne. Tag med på pubcrawl i det nye nummer, hvor du også kan læse alt om, hvordan din klub præsenterer spillet i lokalsamfundet på Bridgens Dag til august.
Juninummeret af Dansk Bridge udkommer kun elektronisk. Du kan læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo, ligesom du kan finde bladet via appen Dansk Bridge.


