Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
30. august 2022

Eventdag: Tankesport sætter hjernen i sving

 

Den 13. september 2022 sætter Danmarks Tankesports-Forbund fokus på en række forskellige tankesportsgrene, man kan udfordre sin hjerne med.

Danmarks Tankesports-Forbund afholder en intro-dag, hvor alle har lejlighed til at opleve de mange forskellige tankesportsgrene. Nogle af spillene vil måske være godt kendt for de fleste, mens andre byder på overraskelser. Kom forbi og stift bekendtskab med skak, backgammon, l'hombre, mahjong, shogi, othello, go og selvfølgelig bridge.

Arrangementet foregår tirsdag den 13. september fra kl. 12 til kl. 20. Stedet er Byens Hus, Hellerupvej, 2900.

Alle er velkomne, så tag både venner, forældre og bedsteforældre med.

Danmarks Tankesports-Forbund er en paraplyorganisation for ni foreninger, som omfatter både brikflyttere og korthajer. De ni spil er vidt forskellige – men har det tilfælles, at de udfordrer hjernen, skærper koncentrationen og giver masser af sjove oplevelser sammen med andre.