25. oktober 2022
Bruttotrupper til landsholdene skal udvælges
Går du med en drøm om at spille på landholdet? Eller kender du nogle, der gør? Så er tiden inde til at ansøge om at komme med i bruttotrupperne til vores fire nationale mandskaber - åbent landshold samt dame-, senior- og mixedlandsholdet.
Formand for Eliteforum Bo Bilde har udarbejdet en invitation, som bliver sendt til alle kaptajner i 1. og 2. division i den åbne divisionsturnering samt 1. division for damer. Du kan læse hele invitationen her. I første omgang vil Eliteforum og udtagelseskomiteerne for de fire landshold udvælge par til bruttotrupperne. Herfra vil landsholdene senere blive udtaget.
Danmark har i 2023 kvalificeret sig til VM i Marokko til august i dame-, senior og mixedrækken. Endvidere er der nordisk mesterskab til foråret i åben række og damerækken.


