Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. januar 2023

Få rabat ved tidlig tilmelding til åbent EM

 

Til juni afvikles de åbne, transnationale europamesterskaber i franske Strasbourg. Mesterskaberne byder på både hold- og parmesterskaber i åben række samt i dame-, senior- og mixedrækken. Desuden spilles en del board-a-match-turneringer. Du kan læse mere om europamesterskaberne her

Som navnet siger, kan alle tilmelde sig de åbne europamesterskaber, og spillerne på de enkelte hold og par skal ikke nødvendigvis være fra samme land. EM afvikles fra den 3. til den 17. juni, og tilmelding kan ske her. Det er ikke billigt at deltage, men prisen er dog lidt lavere ved tidlig tilmelding. For eksempel er indskuddet for et hold i åben række med to par 2000 euro (cirka 15.000 kroner) efter den 1. april, men 1600 euro (cirka 12.000 kroner) inden. Der er endvidere rabat for juniorer. Spillere under 21 år får 75 procents nedslag, mens prisen er 50 procent lavere for spillere under 26 år, og 25 procent lavere for spillere under 31 år.

Du kan se en oversigt over diverse internationale turneringer her.