02. februar 2023
Følg Doktor Bagklogs obduktioner
I det nye nummer af Dansk Bridge byder vi velkommen til Doktor Bagklog. Den gode doktor har en morbid hobby: Han finder spil, hvor en kontrakt, som burde være vundet, er afgået ved døden. Men takket være sin lægefaglige ekspertise kan Bagklog fastslå dødsårsagen. Og det gode er, at Doktor Bagklogs obduktioner bringer videnskaben fremad, så vi andre kan undgå lignende fatale ulykker i fremtiden.
Februarnummeret af Dansk Bridge byder også på beretningen om en udflugt til Rumænien, hvor en flok danske bridgespillere kom i kløerne (eller måske rettere tænderne) på de lokale Dracula'er. Ligeledes kan du læse om et nyt initiativ til fremme af kvindebridge, du kan opleve international ekvilibrisme ved kortbordet, og ikke mindst kan du se hele programmet for sommerens festival i Svendborg.
Det nye nummer kan hentes i klubberne fra mandag den 6. februar. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.


