Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
08. februar 2023

Clara Brun Pedersen elsker at rejse med bridge

 

"Jeg elsker at spille og at være af sted. Det håber jeg, jeg kan gøre resten af mit liv."

Sådan siger 19-årige Clara Brun Pedersen til Ugeavisen Bramming. Clara er kommet i avisen, efter at hun sammen med tre andre juniorpiger for nylig vandt en landsholdsturnering i Island. Og ifølge Clara er sejren på vulkanøen kun begyndelsen:

"Jeg håber, jeg kan blive fast spiller på landsholdet - og at blive et kendt navn i udlandet, så jeg kan blive inviteret til udenlandske turneringer," siger hun til avisen.

Clara Brun Pedersen bor stadig i Bramming, hvor hun også begyndte at spille bridge i den lokale klub - oprindelig for at være mere sammen med sin bedstefar. Du kan læse hele artiklen om Clara her

Clara Brun Pedersen er i øvrigt en af de spillere, som kan købes ved en pro/am-turnering, som afholdes i forbindelse med en landsholdstræning i slutningen af februar. Læs mere her.