
Læs om DM for åbent par
DM for åbent par bliver fra i år afviklet som en divisionsturnering med Superliga, 1. division og 2. division. I martsnummeret af Dansk Bridge kan du læse mere om det nye format og møde tre spillere, som glæder sig til at se, hvor højt de kan nå op i divisionspyramiden.
I det nye nummer kan du også finde ud af, hvorfor bridge som ved et trylleslag skabte ro i 7. klasserne på en københavnsk skole. Du kan følge en flok danske bridgespillere, som var på vulkaner i Island - både helt bogstaveligt og meldemæssigt. Og så kan du tage på besøg i Danmarks største onlineklub. Blandt medlemmerne er Johnna og Margit, som aldrig har trykket hænder i virkeligheden, men nu alligevel kalder sig veninder.
Martsnummeret kan hentes i klubberne fra mandag den 6. marts. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.