Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
27. april 2023

Nyt om Dansk Bridgefestival

 

Min første turnering for nye bridgespillere - Bridgefondens "Guldtour de Svendborg" - BC3 workshop - Ny handicapinddeling til bronzeturneringerne

 

Festivalen nærmer sig - men der er stadig tid til, at du kan lade dig inspirere af programmet og nå at planlægge din festival.

Foruden de mange daglige åbne turneringer, VINOBLE Open, Begynderfestival, Bridge/Golf, danmarksmesterskaber for mixed-, dame- og seniorpar, DM for begyndere og meget mere introducerer vi nu også nyt til festivalprogrammet. 

Kom med til Bridgefondens "Guldtour de Svendborg"; en tour rundt på udvalgte lokale beværtninger, hvor der spilles simultant. Deltagerne skifter spillested flere gange, og undervejs serverer vores værter gratis frokost og kage. Det er en guldpoint-turnering, og vi slutter af på Hotel Svendborg. Der er et væld af præmier til både de bedst placerede og største handicapforbedringer, så alle har en god grund til at deltage! 

For nyere bridgespillere introducerer vi Min første turnering, hvor du inden en særlig bronzeturnering kan få en introduktion til det at spille turnering. 

Desuden kan du komme med til en åben workshop i BC3 - hvor du er med til at bestemme emnerne. 

Som det sidste nye ændrer vi lidt på handicapinddelingen til bronzeturneringerne. Fremover kommer rækkerne til at være Åben, 24+, 34+ og 44+ (44+ kun torsdag og fredag aften). 

 

Læs meget mere de nye tiltag her

Du kan se programmet her og hoppe direkte til forhåndstilmelding her.

 

Vi ses i Svendborg - og vi glæder os