Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
22. maj 2023

Divisionshold tørner sammen

 

Lodtrækningen til kvartfinalerne i årets pokalturnering er nu foretaget. Du kan se lodtrækningen her.

Den sidste runde inden slutspillet byder på flere spændende opgør, ikke mindst mødet mellem H.C. Nielsen og Kasper Konow. H.C. Nielsens hold består blandt andre af fire seniorverdensmestre fra 2019 - foruden holdkaptajnen er det Knud-Aage Boesgaard, Jørgen Hansen og Steen Schou - mens Kasper Konow er forsvarende pokalmestre fra sidste sæson. 

Morten Stege - Jesper Buus-Thomsen er også en duel mellem to hold med 1. divisionsspillere. Peter Schaltz - ligeledes fra 1. division - skal op mod Erik Wied, der spiller i 2. division. Holdene i den sidste kamp kendes endnu ikke, da to kampe fra forrige runde er udsat, og lodtrækningen magede det således, at vinderne af disse to kampe skal mødes. Enten Fin Hüttel eller Stense Farholt skal op mod Leif Thomsen eller Anders Hagen. Hvem der har hjemmebane i denne kvartfinale, kan først afgøres, når alle kampe er spillet.

Officiel spilledato for kvartfinalerne er søndag den 20. august.

Breddepokalen er allerede nået til kvartfinalerne. Det vil sige, at vinderne af kvartfinalerne er klar til slutspillet, der afvikles den 9.-10. september. Lodtrækningen foretages derfor først op til slutspillet. To af de fire kvartfinaler er i øvrigt udsat. Du kan se kvartfinalerne i Breddepokalen her.