20. august 2023
Nis Rasmussen vandt oprykningskamp
Opdateret søndag den 20. august: Nis Rasmussen bliver nyt hold i 3. division. Nis Rasmussen vandt en ekstraordinær oprykningskamp over Peter Haff, som blev spillet søndag den 20. august. Peter Haff fra øst var bedst i første sektion, men de tre næste gik til vestholdet, og slutcifrene lød på 116-83. Du kan se sektionsresultaterne her (nederst på siden). De fire spillere, som sikrede sejren, var Nis Rasmussen - Lars Peter Damgaard og Jesper Kragh - Thomas Christensen.
Oprykningskampen blev spillet som følge af en vakance i 3. division.
Resultatet betyder, at der er 11 vesthold og 13 østhold i årets 3. division. Dermed skal et enkelt østhold drage vestpå.
- - -
Søndag den 20. august spilles en ekstraordinær oprykningskamp til 3. division. Kampen står mellem Nis Rasmussen fra vest og Peter Haff fra øst. Baggrunden er, at der i år er opstået en vakance i 3. division, idet Team Virksomhedsbørsen ikke ønsker at fortsætte. Nis Rasmussen og Peter Haff var de to hold i henholdsvis den jysk/fynske mellemrække og det østdanske oprykningsslutspil, som var tættest på oprykning.
Oprykningskampen spilles på "neutral bane" i Odense med start kl. 12. Ugler er naturligvis velkomne. Resultatet vil blive offentliggjort her (nederst på siden).


