02. oktober 2023
Følg den dramatiske VM-afslutning
Hundredvis af danske bridge-roligans sad klistret til computerskærmen, da seniorerne spillede den dramatiske, afsluttende halvleg i finalen om VM. I det nye nummer af Dansk Bridge kan du (gen)opleve de sidste 16 spil med både spændende delkontrakter og hårrejsende slemmer.
I oktobernummeret kan du også læse om festivalen, som bliver i Svendborg de kommende tre år. Bladet byder på en reportage fra det nye DM for åbent par, som sluttede med en imponerende spurt fra vinderne. Og så kan du finde ud af, hvordan en af dansk bridges trofaste spillere kom i gang, selv om hendes forældre mente, at bridge kun var for voksne.
Du kan hente det nye nummer af Dansk Bridge i din klub i uge 40 fra mandag den 2. oktober. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.


