Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. januar 2024

Meyerheim har indgået fredsaftale med makker

 

De fleste af os er nok indimellem kommet til at ytre en smågnaven kommentar til makker ved bridgebordet. Men ikke Michael Meyerheim. TV-værten har indgået en fredsaftale med sin makker (som også er hans kone) om aldrig at skændes om bridge. Det kan du læse om i et interview med Michael Meyerheim i det nye nummer af Dansk Bridge. Her fortæller Meyerheim også om, hvad der gør bridge så fascinerende, og hvorfor man aldrig skal være bange for at begå fejl.

I januarnummeret af Dansk Bridge kan du også se en ny topnotering (faktisk to identiske) i konkurrencen om Danmarks bedste bridgescore. Du kan læse om et outsiderhold, der har slået turboen til i damedivisionen. Og så kan du finde ud af, hvorfor dit nytårsforsæt skal være at melde mere.

Du kan hente det nye nummer af Dansk Bridge i din klub i uge 1 fra tirsdag den 2. januar. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.