16. april 2024
Se resultater fra EM-Klubsølv
I uge 16 blev der spillet en ekstraordinær EM-Klubsølv i klubber over hele landet.
EM-Klubsølv spilles på samme måde som den almindelige Klubsølv i november. Det bedste par hen over hele ugen vinder en betalt overnatning i Herning og deltagelse i en sideturnering i forbindelse med EM. Der er tre sideturneringer at vælge imellem, som alle afvikles i weekenden den 29.-30. juni. EM finder sted fra den 24. juni til den 4. juli.
Som noget særligt er en del af spillene ved EM-Klubsølv også kommenteret af nogle af de landsholdsspillere, som skal repræsentere Danmark ved EM, ligesom stjernerne har skrevet lidt om at spille på landsholdet. Både spilkommentarer og landsholdshistorier kan læses i hæfter, som kan sendes til de arrangerende klubber.
EM-Klubsølv blev afviklet med to turneringer hver dag, eftermiddag og aften, fra mandag den 15. april til torsdag den 18. april.


