Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
23. august 2024

Hele Danmark spiller bridge til Bridgens Dag

 

Har du lyst til at prøve bridge - verdens sjoveste, sociale og mest spillede kortspil? 

Søndag d. 25. august er Bridgens Dag, hvor landets bridgeklubber åbner dørene for begyndere og nysgerrige sjæle - og du er inviteret med. 

Bridge er et af verdens mest populære kortspil. Et fremragende tankespil, der holder hjernen i gang. Og så er det socialt, for man spiller altid med en makker og mod et andet par. Der er plads til både hygge og grin midt i koncentrationen om spillet. 

Alle kan møde op på Bridgens Dag i en af de mange aktive klubber. Her kan du komme forbi en klub nær dig og selv prøve kræfter med spillet - og du må tage lige så mange med, som du har lyst til.

Du kan se her på hjemmesiden, hvilke klubber der deltager www.bridgensdag.dk