Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
22. januar 2025

Spil med i det åbne EM for kvinder

 

Til foråret kan du spille med i det internationale åbne online-EM for kvinder. Turneringen afholdes den 25.-27. april 2025 på RealBridge. Det åbne EM er en transnational turnering - det vil sige, at der gerne må være spillere fra flere lande på samme hold. Indskuddet er 160 euro (cirka 1200 kroner) pr. hold, der kan bestå af mellem fire og otte spillere. For hold, der tilmelder sig inden den 31. marts, er prisen 130 euro (cirka 970 kroner) pr. hold. Foruden titler, medaljer og kontante præmier vil de to bedst placerede hold blive inviteret til at deltage i Champions' Cup for kvinder, som afvikles i november 2025.

Læs mere om det åbne kvinde-EM her. Du kan tilmelde dig via dette link.

Hvis du vil træne til disse eller andre turneringer, afholder kvindekomiteen under det europæiske bridgeforbund, EBL, jævnligt træningssessioner på nettet. Næste gang er mandag den 10. februar. Hvis du er interesseret i at være med, kan du skrive til kvindekomiteens danske koordinator, Helle Rasmussen, hellerasmussen2010@hotmail.com.

DBf har en ambition om at styrke kvindebridge, både på top- og breddeplan. Læs om DBf og kvindebridge her.