28. august 2025
Danske spillere scorer medaljer overalt
Allerede inden VM har 2025 været et indbringende år for Danmark på metalfronten. Dygtige danske spillere har hentet medaljer hjem i både NM, det åbne EM og junior-EM. I det nye nummer af Dansk Bridge kan du læse alt om den rød/hvide medaljehøst.
I septembernummer kan du naturligvis også (gen)opleve festivalen via en billedreportage og en stor artikel om festivalens mange parmesterskaber. Du kan finde ud af, hvordan du sliber dine udspil skarpe. Og så kan du møde Danmarks Bridgeforbunds nye formand, Helle Simon Elbro.
Septembernummeret af Dansk Bridge kan hentes i klubberne i uge 36 fra mandag den 1. september. Bladet kan også læses her på hjemmesiden under Medlemsinfo (kræver medlemslogin).


