30. september 2025
54 hold begynder rejsen mod pokalsucces
Der er nu trukket lod til 1. runde i pokalturneringen. Du kan se lodtrækningen her.
I alt 54 hold kan drømme om at stå med pokalen til september næste år. Heraf er de 38 hold med fra 1. runde, idet de ikke har divisionsspillere om bord. De 16 hold med divisionsspillere træder ind i turneringen i runde 5 eller 6 til foråret.
1. runde i pokalturneringen har officiel spilledag søndag den 19. oktober. Men holdkaptajnerne har mulighed for indbyrdes at aftale en anden dato, dog normalt højst 14 dage senere. Endvidere må pokalkampe afvikles på nettet, hvis begge kaptajner er enige om det.
Mens tilmeldingen er lukket til hovedturneringen, kan du stadig nå at være med i Breddepokalen. Her er tilmeldingsfristen først søndag den 2. november. Lodtrækningen til Breddepokalen foretages efter udløbet af tilmeldingsfristen. Læs mere om Breddepokalen her.


