
Du kan stadig nå at være med i Breddepokalen
Der er fortsat mulighed for, at dit hold kan løfte Breddepokalen, når finalen spilles næste år. Tilmeldingsfristen er nemlig udsat til søndag den 12. november. Første runde spilles søndag den 3. december.
Breddepokalen er en chance for at komme ud og møde spillere fra andre klubber, få en hyggelig oplevelse og vinde guldpoint. Kampene i pokalturneringen afvikles normalt privat, og det sociale er i højsædet. Handicapgrænsen i Breddepokalen er 25 og beregnes som et gennemsnit af de fire spillere på holdet med lavest handicap på tilmeldingstidspunktet. Alle hold er garanteret mindst to kampe. Læs mere om turneringen her.
Prisen for at deltage er 800 kroner pr. hold. Du kan tilmelde dit hold her. Benyt den lille knap "Tilmeld hold" øverst til højre. Betalingen foregår via Flexbillet her.