Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
12. januar 2025

Peter Schaltz har kurs mod slutspillet

 

Opdateret søndag den 12. januar: Peter Schaltz førte 1. division inden den tredje divisionsweekend. Det gør holdet stadig - og forspringet ned til nummer to er endda øget. Schaltz, der er forsvarende danmarksmestre, vandt alle tre kampe i weekenden og ser ud til at være ret sikre på en plads i slutspillet. Team PharmaService ligger nummer to og er også i en god position, men herefter er det tæt. Mindst seks hold bejler til de to sidste slutspilspladser. 

Meget passende føres multien også af et par fra Schaltz' hold, nemlig Dennis Bilde og Martin Schaltz. Christian Lahrmann - Andreas Plejdrup er nummer to og Daniel Tylvad - Andreas Marquardsen nummer tre.

I 2. division er der hård kamp om oprykning. P.t. sidder Klaus Adamsen og Niels Henriksen på de to oprykningspladser. Øjvind Hulgaard er dog ikke langt efter, og flere andre hold kan også nå at blande sig. Bedst i multien i 2. division er Øjvind Hulgaard og Arne Mohr.

3. division vest føres af rækkens eneste østhold, Michael Soetmann, men også her er opløbet tæt. I 3. division øst er Henning Østergaard trukket lidt fra, men ikke nok til at kunne vide sig sikker.

Alle spørgsmål om op- og nedrykning bliver afklaret i den fjerde og sidste divisionsweekend, som spilles den 1.-2. marts.

Du kan se alle resultater fra divisionerne her.

- - -

Torsdag den 9. januar: Det bKapløbet om at nå slutspillet i 1. division intensiveres denne lørdag-søndag, når sæsonens tredje divisionsweekend spilles. Samtidig er der fuld gang i slagsmålet om at rykke op i de øvrige divisioner, ligesom mange hold kæmper for at slippe væk fra nedrykningszonen.

Duellerne i 1. division kan du følge fra første parket, idet vi sender fra alle tre runder. I første runde skal Lone Bilde op mod John Norris. I anden runde mødes Peter Schaltz og John Norris. Og i tredje runde lyder menuen på Kasper Konow mod Peter Schaltz. Schaltz, Norris og Konow har alle vundet danmarksmesterskabet inden for de seneste år, så der er lagt op til masser af spændende bridge. Inden weekenden ligger de tre hold som henholdsvis nummer et, tre og syv, og alle har uden tvivl ambitioner om at nå med blandt de fire bedste, som går videre til slutspillet. Lone Bilde er p.t. placeret som nummer 10 og skal nok i første omgang koncentrere sig om at komme væk fra bunden.

Jan Nielsen og Viktor Kolding sidder klar til at formidle alle meldinger og spil. Vi begynder transmissionen lørdag kl. 12.30 og fortsætter frem til kl. 22.20 Søndag er der bridge til morgenkaffen fra kl. 9.00 og frem til kl. 18.20. Du finder BBO her.

Der spilles i denne weekend divisionsbridge i Herning, Aarhus og København. Ugler er naturligvis velkomne alle steder. Du kan se adresser, kampprogram og holdopstillinger her.  

Resultater fra alle divisioner er her.