11. juni 2021
Eftermiddagsdynamit er indstillet
Sommeren er ankommet, og samtidig er der heldigvis kommet gang i den fysiske bridge. Det har betydet, at tilslutningen til eftermiddagsudgaven af Danish Dynamite-turneringerne på BBO skrumpede. Vi har derfor indstillet kl. 15-turneringerne pr. 10. juni. Det er meget muligt, at eftermiddagsdynamitten vender tilbage på et senere tidspunkt.
Aftenturneringerne kl. 20 fortsætter som hidtil, og det samme gælder B-række-turneringerne kl. 20.10. Læs mere om DBf's BBO-turneringer her.
Vær endvidere opmærksom på, at alle dynamitturneringerne holder pause fra fredag den 9. juli til lørdag den 17. juli (begge dage inklusive), hvor vi afholder virtuel festival på RealBridge. I denne uge vil der være tre daglige bronzeturneringer (gratis) foruden en række andre turneringer. Læse mere om den virtuelle festival her.


